5 tips til sikkerhed udendørs

Hvis man har et legestativ i baghaven åbner det døren til en hel ny verden for børnene, uanset om de i fantasien forvandler det til et sørøverskib eller et prinsesseslot. Men for forældre åbner et legestativ døren til nye bekymringer. Hav disse fem tips for øje for at få fred i sindet og holde familien sikker, når de leger udendørs.

Området

Det mest afgørende for sikkerhed, når børnene leger er det sted, legestativet står. Selv hvis din baghave teknisk set har plads til et legestativ, skal du sørge for at have mindst 2 meter åben plads hele vejen rundt, så der er plads til at hoppe, falde og i det hele taget skabe sig tosset. Tjek området jævnligt for sten, pinde, huller og andre ting, man kan snuble over. Børn ser sig ikke altid for, så sørg for, der ikke er noget, de kan falde over.

Overfladen

I det samme område omkring legestativet, i to meters afstand hele vejen rundt, skal du installere en beskyttende overflade, såsom gummifliser, træspåner eller sand. Hårde overflader som asfalt eller beton er farlige, og selv græs kan være for hårdt til at afbøde et fald fra en vis højde. Det er selvfølgelig vigtigt, at du stil minder børnene om at være forsigtige, selv med et blødere sted at lande.

Udstyret

Legestativer af god kvalitet er bygget til at holde, men det slid, der følger med vilde unger og naturens luner kan være hårdt. En gang imellem skal du inspicere alt udstyret på legestativet i din baghave. Sørg for, at det er godt forankret, at sammenføjningerne er solide, og at der ikke er noget, der er løst eller rustent. Det er altid bedre at finde problemet, før det bliver til en ulykke.

Reb

En vigtig regel at give til alle børn, der leger på dit legestativ er, at de aldrig må binde reb, hundesnore eller nogen anden form for snor om legestativet. Der er alvorlig risiko for både fald og kvælning. En anden fare, mange ikke tænker på, er børnenes tøj. Hætter og løbesnore kan sætte sig fast på gynger eller mellem dele af stativet og gøre det svært at trække vejret.

Opsyn

Selvom det er fristende at sende ungerne ud i baghaven, så de kan få brugt noget af al deres energi, bør du stadig holde øje med dem. Opsyn er afgørende for sikkerheden; når du ser en farlig situation, kan du gribe ind, før det bliver til en ulykke. Individuelle børn er klar til forskellige niveauer af selvstændighed ved forskellige aldre, men du må aldrig lade dine børn lege på et gyngestativ i længere tid, hvis du ikke kan se dem.

Sjov i baghaven

Med disse nemme sikkerhedstips kan du gøre baghaven til et bekymringsfrit sted for dine børn og deres venner. Ved at være på vagt over for potentielle farer, vil du kunne sikre dig, at de leger i sikre omgivelser.

Rainbow legestativer er bygget i overensstemmelse med de højeste sikkerhedsstandarder af solidt nordamerikansk træ og isenkram af industrielt kaliber. Alle overflader er glatte og ufarlige. Alle dele er grundigt testet og evalueret.

Tips som Uno.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *